Grøn lasagne

10. november 2022 Slået fra Af Mary-Ann

Vi er inkarnerede kødspisere her i huset, men de priser der er på alt lige for tiden, er jeg begyndt med at lave et par kødløse dage om ugen.

Denne ret var et absolut forsøg, og et af de mere velllykkede, hvis jeg selv skal sige det. Ingen tænkte over at det var fuldstændig kødfrit.

Da jeg stadig har en del grøntsager i haven, kostede det mig ikke meget at lave denne ret. Men selv om man skal købe sig til de forskellige grønsager, er det stadig til at overkomme.

1 stor gulerod

3 store kartofler

1 stor pastinak

1 lille persillerod med top

½ bakke champignon

1 skefuld revet ingefær

3 fed hvidløg

1 stort løg

Tomatpure

Tomater

Revet ost

Bechamelsauce

Salt

Peber

Bouillon eller vand med terning efter eget valg (okse eller grønt)

Lasagneplader

Skær champignonerne i små stykker og kom dem på en varm og tør pande for at dræne dem for væde.. Vend champignonerne med jævne mellemrum.

Imens hakkes løget groft, hvorefter det kommes på panden til champignonerne samme med en slat olie eller en god klat margarine.
Nu rives gulerødder, pastinak, ingefær og persillerod og hvidløg hakkes fint. Ligeledes snittes lidt af persillerodstoppen. Tomaterne skæres i mindre stykker. Jeg bruger ribstomater. De er så små at det ikke er nødvendigt at skære dem ud.
Det hele kommes på panden og steger med et stykke tid.

Tilsæt bouillon eller ca. ½ l. vand og en bouillonterning, sammen med tomatpure og krydderier efter eget valg. Der skal være væde nok til at pastapladerne ikke bliver tørre.

Mens det hele står og simrer, gøres fadet klar med pastapladerne.

Nu lægges pastapladerne lagvist med fyldet og bechamelsovs. ( Jeg havde ikke noget at lave bechamelsovs af, så jeg brugte en rest porrestuvning jeg havde fra dagen før. man må jo være kreativ).

Det øverste lag fyld drysses med revet ost og det hele sættes i ovnen på ca. 160-180 grader, indtil osten er gylden over det hele.