
Status og Indflytning
Så er vi langt om længe kommet hjem.
Det tog også kun 11 mdr.
Der er sket en del på det lille årstid. Huset er endevendt og bygget op igen.
Vi er flyttet ind, men der mangler stadig en masse, men det er absolut beboeligt.
Vi mangler noget loft og en trappegang til 1. sal. Det kommer når tid er. Vi er næsten færdige med at male. Det er kun gangen og nogle skyggelister som mangler.
Vi mangler også nogle skabe, som Tonny nok selv må bygge. Vi mangler i den grad plads til alle vores ting i bryggerset, osv. osv.
Det hele har været lidt overvældende og det er svært at forklare sig ud af, så jeg vælger at lægge nogle billeder op, til sammenligning.
Morgen 21/10/2023

Eftermiddag 1/10/2024

Som man kan se, er det en anden bil der holder i indkørslen. Den hvide blev totalskadet på grund af vandet der stod noget højere om natten.
Midnat 20/10/2023

Den skarpsindige læser vil kunne se at der står nogle spande i den tilstødende stue. Det var mig der fik den geniale ide og skovle vandet op og hælde det ud af vinduet. Jeg kom nu ikke så langt, da jeg pludseligt tænkte, at det højst sandsynligt ville komme ind igen. Jeg reagerer fuldstændigt irrationelt i paniksituationer. Jeg er dog lidt stolt af at jeg ikke begyndte at hælde vandet ud.
Man vil måske også opdage at der er stearinlys tændt på bordet. Det var ikke for hyggens skyld, men strømmen var gået allerede ved 22 tiden, så det var af praktiske årsager.
04/03/2024

Middag 1/10/2024

Vi er kommet nogenlunde i orden. Der mangler stadig noget vi lige skal finde plads til.
Som det ses, er stuen blevet større. vi valgte ikke at bygge den ene væg op igen, men lavede det om til en vinkelstue istedet. Vi fik flyttet havedøren, så vi kunne få plads til “Skrumlet” der står for enden af stuen.
Middag 1/10/2024

Her er vi heller ikke helt klar. Vi skal have nyt bord og tvbordet skal skiftes, det rustede pga. saltvandet og skal kasseres, så snart vi har fundet et nyt.

Middag 21/10/2023

Ting flyder i vand, også en fryser. Det var en mærkelig fornemmelse at åbne ind til spisekammeret og blive mødt med en fryser der var ved at sejle ud af døren. Brændeknuder og sandaler sejler også glimrende.
28/02/2024

Jeg tror det er overflødigt at se ens hjem blive revet helt fra hinanden. Især synet af en minigraver der kører rundt hvor vi tidligere havde soveværelse.
Nogen vil nok undre sig over at det blev så grelt, men det var nødvendigt. Huset ville ikke tørre, på trods af 2 store affugtere. Da der var gået 2 måneder, var det stadig ikke tørt og vi fik at vide at det var pudset på væggene der holdt på fugten. Man begyndte derfor at banke pudset af væggene, men pudset mellem murstenen begyndte også at løsne sig, så vi besluttede at måtte skifte alle vægge ud med gasbeton.
Det viste sig også, at flere af betongulvene var revnet og et sted var der kun et jordgulv under pladerne på gulvet, så vi besluttede at få støbt nye gulve og få lagt gulvvarme samtidigt.
Da vi så havde fået sat nye vægge op, viste det sig at de ikke var lige så tykke som de gamle vægge, hvilket betød at loftbrædderne blev for korte i hver ende. Så nye lofter…
Aften 30/09/2024

Aften 30/09/2024

Middag 1/10/2024

Det var lige en lille rundtur, som sagt er vi ikke færdige endnu, men det kommer forhåbentlig snart.







