D. 20. oktober 2023

Vandstanden i det sydfynske øhav, blev varslet til ca. 2 m. over daglig vande.

Det skal da nok gå, tænkte vi. Vinden kom fra øst/nordøst, så diget på den anden side var sikret mod bølgerne.
For en sikkerheds skyld, havde Tonny skåret et par plader, med gummilister, til at sætte for dørene. Men det var nok ikke nødvendigt.

Ved 21 tiden gik strømmen. Ok det blæste jo 1½ pelikan og vand m.m. Det var nok kun hvad man kunne forvente.
Ved 23 tiden begyndte det at klukke i toilettet. Det viste sig at der var vand i haven. Tonny gik ud og satte en “prop” i kloakrøret udenfor. Så kom det da ikke ind den vej.
For en sikkerheds skyld, kiggede han også ind i hønsehuset. Der var lidt vand på gulvet, men hønsene sov trygt på deres pind.

Efter en times tid, så vi, at vandet var ved at nå vinduerne uden for udestuen. Så måtte vi afsted for at få hønsene flyttet. Ud ad døren og om i haven… Da vi var næsten omme ved hønsehuset gik jeg i vand til brystet. Tonny kun i vand til livet.
Vandet stod så højt, at hønsene sad, på den øverste pind, med tæerne i vand. Der var kun en ting at gøre- ind i vaskehuset med dem. Det ligger noget højere end resten af bygningerne. Så kattens transporttaske måtte i brug. Der kan være 6 høns i sådan en taske, bare til en oplysning.

Med hønsene trygt installeret gik vi ind, men der gik ikke mange øjeblikke, før Tonny så, at vandet gik over højtvandsmuren. Pladerne var sat for dørene, så vi var fortrøstningsfulde. Det havde vi ikke behøvet at være. Pludselig kom vandet ind via dørene. Det gik så stærkt. 10 minutter, så var hele underetagen oversvømmet. Mærkeligt som man reagerer.
Min første reaktion var, at stoppe det med håndklæder….. Det virker ikke!!!
Så begyndte jeg at fylde spande, men jeg kunne jo ikke komme af med det. Vandet udenfor var højere end inde, så dørene kunne vi, i sagens natur, ikke åbne. Det ville eller ikke have virket, det ville bare løbe rundt om huset og ind igen.

Tonny er lidt mere snarrådig end jeg, og han begyndte at tage de nederste skuffer ud af de kommoder og skabe der indeholdt vigtige ting, som billeder, papirer af forskellig art, osv. Vi fik sat hans mors “brudekiste” op på nogle stole. Han har arvet den, og den har en affektionsværdi, så der skulle ikke ske noget med den.

Vi gik rundt i vand til knæene og forsøgte at redde hvad reddes kunne. Efter en times tid i det kolde vand, blev vi enige om, at nu kunne vi ikke gøre mere.
Vi gik derfor ovenpå. Vi har Tonnys kontor/gæsteværelse med 2 senge. Udstyret med stearinlys og lommelygter forsøgte vi at finde rede på det hele. Jeg tror ikke helt at vi havde set omfanget af det der lå/ligger forude.

Det er mærkeligt, men det jeg så, sammenlignede jeg slet ikke med det jeg ser på tv, når der er reportager fra folks oversvømmede huse og haver. Vi havde jo bare noget vand i huset, og “i morgen når det er lyst, skal vi bare have det fejet ud”.

Vi havde ingen ide om hvordan det så ud, udenfor!!!