Efterdønninger

Jeg havde flere gange, siden stormfloden, været nede og kigge på vores strand, men jeg kunne slet ikke danne mig noget indtryk. Det var kaos, og det var først efter et par dage at jeg kunne overskue det.

Der var forsvundet meget af vores grund, og nogle steder var der hulet ud under græsset og jorden, så man skulle passe på ikke at komme for tæt til kanten.
For at fylde ud og støtte, kom Anders og bunkede sand og grus op til hvor grunden nu går til.

Tidligere havde vi hovedsageligt stenstrand. Nu har vi en bred sandstrand, eller skulle jeg sige grus-strand. Under alle omstændigheder er den forandret for altid. Når man ser billedet herover, står det klart, at endnu en af disse storme vil sikkert fjerne terrassen foran bådeskuret.